Fem faldgruber i baggrundsresearch og hvordan du undgår dem
Jesper Holmgren gennemgår de fejl, kursister oftest begår, når de researcher et menneske før et portræt, og viser helt konkret, hvordan du fanger dem i tide.
Den første fejl: at stole på den første kilde
Når du skal skrive om et menneske, du ikke har mødt, er det fristende at tage det første pålidelige resultat for gode varer. Et længere interview, en omtale i en avis eller en biografi på en kulturinstitutions hjemmeside ser troværdigt ud, og så går du videre. Men en enkelt kilde fortæller kun, hvad én person eller redaktion ønskede at fortælle på et bestemt tidspunkt.
På kurset ser jeg ofte portrætter, hvor alle oplysninger kan føres tilbage til samme artikel, som flere andre har gentaget. Det ligner mange kilder, men er i virkeligheden én. Spørg dig selv, hvem der oprindeligt har sagt eller skrevet det, du står med, og om du kan finde det ét led tættere på kilden.
Derfor beder vi dig i de første øvelser om at notere ved hver oplysning, hvor den stammer fra, og om du har set den bekræftet uafhængigt. Det tager ekstra tid i begyndelsen, men det ændrer din måde at læse på, også i dagligdagen.
- Find ud af, hvem der oprindeligt har skrevet eller sagt det
- Tæl kun uafhængige kilder som flere kilder
- Noter kilden ved hver enkelt oplysning
At blande fakta og andres vurderinger
Den næste fejl er mere snigende. I research støder du på sætninger som 'hun er en af landets mest markante instruktører'. Det lyder som en kendsgerning, men er en vurdering, som nogen har lagt i en andens mund. Når den ender i dit udkast uden afsender, bliver den din påstand, og så skal du kunne stå inde for den.
Jeg anbefaler at holde to kolonner i dine noter: det, der kan kontrolleres, som årstal, værker, stillinger og udtalelser, og det, der er holdninger. Holdningerne kan du bruge, men de skal tilskrives. Det gør også dit portræt mere levende, fordi læseren kan høre forskellige stemmer.
Sofie Brandt arbejder meget med netop denne adskillelse i undervisningen i kildebehandling. I research handler det om at opdage skellet tidligt, så du ikke først i skrivefasen opdager, at halvdelen af dit materiale hviler på noget, ingen kan dokumentere.
- Lav to kolonner: kontrollerbare forhold og vurderinger
- Tilskriv vurderinger til en navngiven afsender
- Brug ikke superlativer, du ikke selv kan dokumentere
Gamle oplysninger, der lever videre
Mennesker ændrer sig, og det gør deres liv også. Alligevel genbruges gamle oplysninger år efter år: en bopæl, en tidligere stilling, en uddannelse, en sammenhæng, personen for længst har forladt. Hvis du kopierer dem, risikerer du at skrive om et menneske, der ikke længere findes.
Jeg beder kursisterne dato-mærke alt i deres researchmateriale. Hvornår blev oplysningen skrevet, og er der noget, der taler for, at den er ændret siden? Det kan lyde pedantisk, men det er en af de nemmeste måder at undgå pinlige fejl, som personen selv straks vil spotte, når portrættet udkommer.
Særligt i kulturdækning, hvor karrierer bevæger sig hurtigt, er det værd at tjekke aktuelle projekter hos de steder, hvor personen arbejder. En sidste kontrol lige før interviewet bør være fast rutine, og den kan klares på en halv time.
- Dato-mærk hver oplysning i dine noter
- Tjek aktuelle projekter lige før interviewet
- Spørg i selve samtalen, om noget er ændret
Research uden et spørgsmål at lede efter
Mange begynder at samle materiale uden at vide, hvad de leder efter. Resultatet er en stor mappe med uens kilder og et udkast, der ikke kan beslutte sig for en vinkel. Research har brug for en retning, også selv om den ændrer sig undervejs.
Start med at formulere et eller to spørgsmål, du gerne vil have besvaret om personen. Hvorfor valgte vedkommende netop dette fag? Hvad ændrede sig efter det store gennembrud? Spørgsmålene styrer, hvilke kilder du vælger, og hvornår du er færdig. De hjælper dig også med at lægge bestemte spor fra dig uden dårlig samvittighed.
Det betyder ikke, at du skal afvise det uventede. Når du støder på noget, der slår din antagelse, er det ofte begyndelsen på et godt portræt. Men du opdager kun det uventede, hvis du har en forventning at sammenligne med.
- Formulér to åbne researchspørgsmål, før du søger
- Notér, hvad der overrasker dig undervejs
- Sæt en tidsramme, så researchen ikke æder alt
At glemme at dokumentere sin egen vej
En fejl, som først mærkes uger senere, er manglende dokumentation. Du ved, at du læste noget i en bestemt artikel, men ikke hvilken, og nu kan du hverken genfinde det eller bevise det, hvis nogen spørger. Det gælder især citater og tal.
Hold et enkelt researchdokument, hvor hver oplysning har et link, en titel eller en reference, og hvor du skriver datoen, du besøgte kilden. Gem udskrifter eller kopier af vigtige sider, fordi hjemmesider ændres eller forsvinder. Det er ikke bureaukrati, men din forsikring mod rettelser.
Jeg har selv mistet timer på at lede efter en sætning, jeg var sikker på at have læst. Siden har jeg skrevet kilden ned samtidig med oplysningen, uden undtagelser. På kurset bliver dit researchdokument en del af afleveringen, så vi kan se din vej og hjælpe dig, hvis noget glipper.
- Gem kilde, dato og link ved hver oplysning
- Tag kopi af sider, der kan blive ændret
- Aflevér dit researchdokument sammen med teksten
Respekt som en del af research
Den sidste faldgrube handler om grænser. Når du først kan finde meget om et menneske, er det let at tro, at alt er fair game. Men at noget er tilgængeligt, betyder ikke, at det hører hjemme i et portræt. Børn, helbred, familieforhold og gamle fejltrin kræver en bevidst afvejning.
Spørg dig selv, om en oplysning tjener fortællingen om personens virke, eller om den blot er nysgerrighed. Hvis du er i tvivl, så lad den ligge i noterne og tag den op med personen selv i interviewet, hvor vedkommende kan svare for sig.
Det er også her, kulturdækningens ansvar begynder. Grundig research er ikke det samme som at grave i alt. Den handler om at kende sit materiale godt nok til at behandle det med omtanke, og det kan du øve i trygge rammer på kurset sammen med underviserne.
- Vurdér, om en oplysning tjener portrættet
- Tag tvivlsspørgsmål op med personen selv
- Lad privatlivets grænser være en bevidst beslutning
De fleste fejl i research er ikke store, men små vaner: én kilde i stedet for flere, vurderinger uden afsender, gamle oplysninger og manglende noter. Hvis du fra begyndelsen dato-mærker, tilskriver og dokumenterer, undgår du det meste. Brug tid på dine spørgsmål, før du søger, og tænk over, hvad der hører hjemme i teksten. Så møder du personen forberedt og med respekt, og det mærker både den, du skriver om, og dem, der læser dig.
Jesper Holmgren
Underviser i portrætskrivningSend os en besked
Pr. e-mail: [email protected]