Hvad betyder en åben spørgsmålstype, når du forbereder et interview?

Et ord fra faget, der er nemt at misforstå

Når vi på kurset taler om åbne spørgsmål, møder jeg tit det samme blik hos deltagerne: det lyder som noget, man allerede ved. Men i praksis er der stor forskel på at kende ordet og at bruge det, mens et menneske sidder over for dig og venter på næste spørgsmål.

Et åbent spørgsmål er et spørgsmål, som ikke kan besvares med ja, nej eller et enkelt ord. Det inviterer den, du taler med, til at fortælle, forklare og vælge selv, hvor svaret skal hen. Et lukket spørgsmål lukker i stedet døren og giver dig kun en oplysning.

Jeg forklarer begrebet så jævnt som muligt, fordi mange begynder at gætte på, hvad faget mener, og ender med at lave spørgsmål, der ligner åbne, men i virkeligheden er lukkede med pænere ord. Det er dem, vi skal have øje for i spørgeguiden.

Forskellen set på et konkret eksempel

Forestil dig, at du skal tale med en lokal billedkunstner, vi kalder hende Anne, om en ny udstilling. Spørger du: Er du tilfreds med udstillingen? får du sandsynligvis et ja eller et nej, og så står du med et nyt spørgsmål, før samtalen er kommet i gang.

Spørger du i stedet: Hvad tænkte du, da du hang det første værk op? lader du Anne vælge sin egen indgang. Hun kan fortælle om rummet, om tvivlen eller om et enkelt værk. Du får materiale, som du ikke selv kunne have fundet på.

Pointen er ikke, at lukkede spørgsmål er forbudte. De er gode til at bekræfte en dato, et navn eller et forløb. Men de bærer sjældent en samtale, og derfor lægger jeg vægt på, at du kan høre forskel, før du går ind i rummet.

• Lukket: Er du tilfreds med udstillingen?
• Åbent: Hvad tænkte du, da du hang det første værk op?
• Lukket: Har du arbejdet længe på det?
• Åbent: Hvordan startede arbejdet, og hvad ændrede sig undervejs?

Sådan bygger du åbne spørgsmål ind i spørgeguiden

En spørgeguide er ikke et manuskript, men en støtte. Jeg anbefaler, at du skriver dine spørgsmål ned i fuld form først og derefter kigger dem igennem og spørger dig selv: kan dette besvares med et enkelt ord? Hvis ja, så omformuler det eller gem det til senere.

Start gerne med et bredt, roligt spørgsmål, som den anden nemt kan svare på, og bevæg dig derefter mod det, du virkelig vil vide. Mange begynder med det sværeste, fordi det føles vigtigst, og opdager først bagefter, at samtalen aldrig fik varmet op.

Husk også at planlægge, hvor du vil have plads til at følge et spor. En god guide har få hovedspørgsmål og en række små opfølgninger, så du kan gå efter det, der dukker op, uden at miste tråden. På kurset øver vi netop det med korte rollespil.

Opfølgning: de små ord, der åbner mest

Et åbent spørgsmål er kun halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er opfølgningen, og her er de mest nyttige ord ofte de mindste: Hvordan mener du det? Kan du give et eksempel? Hvad skete der så? De kræver ingen forberedelse og er sjældent ledende.

Jeg oplever, at nervøse deltagere skynder sig videre til næste punkt på listen, når svaret er kommet. Det er forståeligt, men det er ofte netop i det næste sekund, at den vigtigste sætning kommer, hvis du bare tør vente.

Stilhed er en del af teknikken. Lad den anden tænke færdigt. Mange fylder pausen ud med noget, de ellers ikke ville have sagt, og det er sjældent noget, du kunne have spurgt dig frem til.

• Kan du give et eksempel?
• Hvad skete der bagefter?
• Hvordan oplevede du det dér?

Faldgruber, når spørgsmålet kun ser åbent ud

Nogle spørgsmål starter med hvorfor eller hvordan, men er alligevel ledende. Hvorfor synes du, at kritikerne tog fejl? lægger et svar i munden på den anden og antager noget, hun måske aldrig har sagt. Det er en klassisk fejl, og den er svær at se hos sig selv.

En anden faldgrube er det dobbelte spørgsmål, hvor du stiller to ting på én gang. Den anden vælger typisk det nemmeste og lader resten ligge. Hold dig til ét spørgsmål ad gangen, også selvom du er bange for at glemme det andet.

Endelig kan et spørgsmål være så bredt, at det bliver uhåndterligt. Fortæl om dit liv er åbent, men hjælper ingen. Giv i stedet en afgrænset indgang, som et møde, et værk eller en beslutning, så bliver svaret konkret.

Det her tager du med dig til næste gang

Når du skal forberede dit næste interview, så gennemgå din guide og marker hvert spørgsmål som åbent eller lukkende. Det tager få minutter og viser hurtigt, om samtalen kommer til at bestå af korte svar eller af fortællinger.

Prøv derefter at sige spørgsmålene højt. Det, der virker pænt på papir, kan lyde stift eller ledende, når det udtales. Jeg lader ofte deltagerne læse hinandens guides højt for at høre, hvad der klinger rigtigt.

Til sidst, og det er min vigtigste anbefaling: giv dig selv lov til at afvige fra listen. Den er der for at give dig ro, ikke for at holde dig fast.