Hvor meget research er nok, før du booker interviewet?

Spørgsmålet, jeg får hver gang

På næsten hvert hold er der nogen, der rækker hånden op og spørger, hvor meget research der er nok. Spørgsmålet lyder simpelt, og derfor fortjener det et ærligt svar frem for en tommelfingerregel. Jeg har selv stillet det til mig selv mange gange i mine år som kulturjournalist, især når en deadline pressede, og jeg følte mig usikker.

Det rigtige svar er, at research ikke har et fast mål, men et formål. Du researcher for at kunne stille spørgsmål, som personen ikke har hørt hundrede gange før, og for at kunne genkende, når noget af det, der bliver sagt, afviger fra det, du har læst.

I efteråret melder mange sig til kurset, fordi de har et konkret portræt i tankerne. Det er en god anledning til at tænke over, hvordan du vil bruge tiden på forhånd, så du ikke drukner i materiale eller står tomhændet til samtalen.

Start med et mål, ikke en bunke

Før du åbner den første kilde, skriver du ned, hvad du gerne vil forstå om personen. Det kan være, hvordan et værk er blevet til, hvorfor et skifte i karrieren skete, eller hvad der ligger bag et offentligt kendt udsagn. Målet styrer, hvilke kilder der er relevante, og hvilke du roligt kan lade ligge.

Uden et mål ender mange med at samle alt, de kan finde, og så bliver research til en undskyldning for ikke at komme i gang. Jeg ser det ofte hos kursister i starten: tyve åbne faner, ingen retning og en voksende fornemmelse af, at man aldrig bliver færdig.

Et godt mål er smalt nok til at kunne besvares og åbent nok til at give plads til overraskelser. Det behøver ikke være færdigformuleret, men det skal kunne siges højt på ét minut, til en anden, der ikke kender emnet.

• Skriv målet ned i én sætning
• Del det op i tre til fem spørgsmål, du vil have besvaret
• Afgør, hvad du bevidst springer over

Kilder du kan stole på, og kilder du bør tjekke

Når du har dit mål, begynder du at lede efter kilder. Primære kilder er det, personen selv har sagt eller skrevet: tidligere interviews, tekster, foredrag, offentlige udtalelser. Sekundære kilder er andres fremstilling af personen. De er nyttige, men de skal behandles med forbehold, fordi de kan have deres egen vinkel.

Vi træner på kurset at notere, hvor hver oplysning stammer fra, og hvor sikker du er på den. En enkel kolonne ved siden af dine noter, hvor du skriver kilde og dato, sparer dig for meget besvær, når du senere skal skrive og gerne vil kunne dokumentere, hvad du ved.

Vær særligt opmærksom, når den samme oplysning går igen i flere tekster. Det betyder ikke nødvendigvis, at den er rigtig. Ofte stammer alle gentagelser fra én oprindelig kilde, og hvis den har en fejl, er fejlen blevet kopieret hele vejen rundt.

Tegn på, at du er klar

Så hvornår er du klar? Mit bedste kriterium er, at du kan fortælle personens historie for en ven uden at kigge i dine noter, og at du kan pege på de to eller tre ting, du stadig er nysgerrig på. Hvis alt allerede er afklaret, har du ikke brug for samtalen. Hvis du intet ved, spilder du den andens tid.

Et andet tegn er, at dine spørgsmål er blevet specifikke. Du spørger ikke længere, hvordan det var at starte, men hvad der fik personen til at takke nej til et bestemt tilbud, som du har læst om i en gammel omtale.

Endelig bør du kunne skelne mellem det, du ved, det, du antager, og det, du ikke ved. Den skelnen er grundlaget for en ærlig tekst og for en samtale, hvor du ikke taler til personen, men med personen.

• Du kan genfortælle forløbet fra hukommelsen
• Du har markeret huller og uklarheder
• Dine spørgsmål bygger på konkrete kilder

Når research bliver et påskud

Der findes også den modsatte fejl. Nogle bliver ved med at researche, fordi det føles tryggere end at møde et menneske. Jeg har set kursister, der brugte uger på materiale og aldrig fik kontaktet personen. Research skal føre til en samtale, ikke erstatte den.

Sæt derfor en grænse på forhånd. Det kan være et antal timer eller en dato, hvor du holder op med at læse og begynder at skrive spørgsmål. Vær ærlig over for dig selv om, hvornår yderligere læsning kun giver små gevinster.

Husk også, at samtalen selv er research. Personen kan fortælle ting, som ingen kilde indeholder, og det er ofte dem, der gør et portræt levende. Hold derfor plads i din forberedelse til at lytte og følge et spor, du ikke havde planlagt.

Sådan træner vi det på kurset

På modulet om baggrundsresearch får du en konkret opgave: du vælger en offentlig person, sætter dig et mål og afleverer en kildeoversigt med korte noter om, hvad du har fundet, og hvor sikker du er. Du får skriftlig feedback, og vi taler om, hvad der manglede, og hvad der var overflødigt.

Pointen er ikke at finde det perfekte antal kilder, men at udvikle et blik for, hvornår din viden bærer. Det blik kommer med øvelse, og det er derfor, vi gentager opgaven med nye personer og nye udfordringer.

Mange fortæller bagefter, at de bruger mindre tid på research end før, men får mere ud af den. Det er et realistisk mål, og det kræver bare, at du tør stoppe, når du har det, du skal bruge.