Tjekliste før du beslutter dig for et interviewforløb

Start med at kende dit formål

Før du kaster dig over spørgeguides og optagelser, så spørg dig selv, hvad du egentlig vil bruge interviewet til. Skal samtalen munde ud i et portræt, i en kort omtale af en udstilling eller i en dybere forståelse af en kunstners arbejde? Svaret styrer, hvor lang forberedelsen skal være, og hvilke spørgsmål der er værd at bruge tid på. Når jeg underviser, ser jeg ofte, at deltagere begynder med at samle fakta, uden at de har besluttet, hvad historien handler om.

Skriv derfor ét par sætninger ned om, hvad du håber at finde ud af. Det behøver ikke være en færdig vinkel, men det skal være tydeligt nok til, at du kan se, om et spørgsmål bringer dig tættere på eller bare fylder tid. Et formål, du kan sige højt, gør det også lettere at forklare den, du skal tale med, hvorfor du beder om en samtale, og hvad hun eller han kan forvente af dig.

• Hvad vil jeg gerne forstå efter samtalen, som jeg ikke forstår nu?
• Hvem skal læse teksten, og hvad ved de i forvejen?
• Er der en naturlig grænse for, hvad samtalen skal dække?

Hvor meget tid har du til rådighed

Mange undervurderer, hvor lang tid en ordentlig interviewforberedelse tager. Selve samtalen kan vare en time, men forarbejdet med at læse tidligere omtaler, finde værker og skrive spørgsmål kan fylde en hel aften eller mere. Efter samtalen venter udskrivning, hvor en times optagelse ofte kræver to til tre timer. Lav et realistisk overslag, før du siger ja til en aftale, og læg en margen ind, så du ikke går ind i samtalen med halvt læste kilder.

På kurset beder jeg deltagerne tælle timerne op i tre dele: før, under og efter. Det virker banalt, men det afslører hurtigt, om opgaven passer ind i din uge. Hvis tiden er knap, er det bedre at vælge et mere afgrænset emne end at stresse gennem et stort. En kort, velforberedt samtale giver næsten altid mere end en lang, hvor du famler.

Er din research god nok til at stille gode spørgsmål

Et godt spørgsmål viser, at du har læst, men ikke at du allerede har besluttet svaret. Gå din research igennem og se, om du kan skelne mellem det, der er dokumenteret, og det, der blot er gentaget fra sted til sted. Hvis en oplysning kun findes i en enkelt kilde, så notér det, og overvej at spørge ind til den i stedet for at fremsætte den som kendsgerning. Det er både ordentligere og ofte mere givende, fordi den interviewede får chancen for at rette eller uddybe.

Spørg dig selv, om du kan forklare personens arbejde med dine egne ord uden at kigge i noterne. Hvis ikke, mangler der sandsynligvis en dybere forståelse. Vær også ærlig om dine huller. Det er helt i orden at sige i samtalen, at du ikke har fundet noget om en bestemt periode, og at du gerne vil høre, hvordan den hænger sammen med resten.

• Kan jeg dokumentere de fakta, jeg tager med ind i samtalen?
• Har jeg læst noget, der er skrevet af personen selv?
• Ved jeg, hvad der allerede er sagt mange gange andre steder?

Spørgeguiden: åbne spørgsmål og rækkefølge

En spørgeguide er ikke et manuskript, men et kort, der hjælper dig tilbage, hvis samtalen glider. Tjek, om dine spørgsmål er åbne, altså om de begynder med hvordan, hvorfor eller fortæl om. Lukkede spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, kan have deres plads, men de bør være undtagelsen. Se også efter spørgsmål, der indeholder en påstand, for de lægger ofte ordene i munden på den, du taler med.

Overvej rækkefølgen. Begynd med noget, der er let at svare på, så der opstår ro, og gem de mere følsomme emner til senere, når der er opbygget tillid. Sæt gerne to eller tre spørgsmål i spidsen, som du absolut vil nå, og lad resten være sekundære. På den måde har du frihed til at følge et spor, der dukker op, uden at miste din rød tråd.

• Er de fleste spørgsmål åbne og enkle at forstå?
• Starter jeg let og bliver gradvist mere personlig?
• Har jeg markeret de spørgsmål, jeg ikke vil undvære?

Praktiske forhold omkring selve samtalen

Tjek de praktiske ting i god tid. Hvor skal I mødes, og er stedet roligt nok til, at en optagelse kan bruges? Har du aftalt, hvor lang tid I har, og om samtalen må optages? Det er god tone at sige det klart i forvejen, så ingen bliver overrasket. Test dit udstyr, også selv om det kun er en telefon, og medbring en blok, så du kan skrive stikord ved siden af, hvis teknikken svigter.

Tænk også over, hvordan du vil gengive det, der bliver sagt. Hvis du ved, at du senere vil sende citater til godkendelse, så fortæl det med det samme. Det skaber tryghed og forhindrer misforståelser. En samtale, hvor begge parter ved, hvad der skal ske bagefter, bliver ofte mere åben, fordi ingen skal gætte på rammerne.

Når du er i tvivl om, du er klar

Der er ingen skam i at udskyde en samtale, hvis forberedelsen ikke er på plads. Er du usikker på formålet, mangler du centrale kilder, eller kan du ikke forklare, hvorfor netop denne samtale er værd at tage, er det bedre at bruge en dag mere end at spilde et møde. Den, du skal tale med, har afsat tid til dig, og den fortjener at blive brugt godt.

Går du tjeklisten igennem og kan svare ja på de fleste punkter, er du som regel klar. Resten lærer du undervejs. Et interview bliver aldrig perfekt, men grundig forberedelse giver dig ro til at lytte, og det er det, der gør forskellen mellem en samtale og et afhør.

• Kan jeg formulere formålet i to sætninger?
• Har jeg tid til både forberedelse og udskrivning?
• Har jeg styr på kilder, spørgsmål og praktiske aftaler?