Tjekliste til portrættets opbygning, før du bestemmer dig
Seks spørgsmål om vinkel, indgang, dramaturgi og slutning, som du kan gå igennem, før du vælger at arbejde videre med et personligt portræt.
Start med at kunne sige vinklen i én sætning
Før du skriver en linje, så prøv at formulere portrættets vinkel i én enkelt sætning. Ikke et emne som 'en skuespiller og hendes arbejde', men en påstand, du kan afprøve: hvad er det egentlig ved dette menneske, som læseren ikke allerede ved? Hvis sætningen kræver tre bisætninger og et 'og så også', er du sandsynligvis ikke nået til en vinkel endnu.
På vores forløb ser jeg ofte, at deltagere har masser af materiale, men ingen retning. Det er ikke en fejl, det er et naturligt stadie efter research. Pointen med tjeklisten er at få dig til at stoppe op, inden du bruger timer på en tekst, der ikke ved, hvad den vil.
En god vinkel kan også lukke døre. Du skal kunne acceptere, at nogle af dine gode fund ikke kommer med. Det er en del af håndværket, og det bliver lettere, når vinklen er sagt højt.
- Kan du sige vinklen på under femten ord?
- Er den noget, du kan afkræfte under interviewet?
- Hvad skal udelades, hvis vinklen holder?
Find en indgang, der ikke er en opremsning
Indgangen er de første linjer, hvor læseren beslutter sig for at blive. Mange begynder med en fødselsdato, en titel eller en beskrivelse af vejret udenfor. Spørg dig selv, om din indgang kunne stå foran et hvilket som helst andet portræt. Hvis ja, så er den for generel.
En stærk indgang bygger ofte på en konkret scene, du selv har oplevet eller kan dokumentere: en håndbevægelse, et rum, en bemærkning undervejs i samtalen. Den skal pege frem mod vinklen, ikke bare pynte. Det er også her, kildebehandlingen først bliver synlig, for en scene du ikke har set, må du kunne støtte på en anden kilde.
Prøv at skrive tre forskellige indgange og læs dem højt for en anden. Den, der får et spørgsmål tilbage, er som regel den bedste.
- Er indgangen konkret og kontrollerbar?
- Peger den mod vinklen?
- Kunne den stå foran et andet portræt?
Tjek dramaturgien: hvor tager teksten sving
Et portræt behøver ikke have en dramatisk handling, men det skal bevæge sig. Læs din disposition igennem og marker, hvor læseren får ny viden, og hvor tonen skifter. Hvis der går tre afsnit uden noget af delene, mister teksten fart. Omvendt kan for mange vendepunkter gøre portrættet rodet.
Overvej også rækkefølgen. Kronologi er den nemmeste og sjældent den mest interessante. Du kan bygge portrættet op omkring et spørgsmål, en modsigelse eller et tema, og så hente fortiden ind, når den forklarer noget. Det kræver mere planlægning, men giver ofte en tekst, der holder sammen.
Husk, at dramaturgi ikke må føre til tilspidsning. Hvis en pointe kun fungerer, fordi du udelader en nuance, så er det et signal om at rette teksten, ikke at pynte på virkeligheden.
- Hvor får læseren ny viden?
- Hvor skifter tonen?
- Er rækkefølgen valgt eller bare arvet fra kronologien?
Vælg slutningen, før du er træt
Slutningen bliver ofte skrevet sidst og i hast. Det mærkes. Beslut dig derfor tidligt for, hvad portrættet skal efterlade: et billede, en åben tanke eller en konkret handling. Undgå den pæne opsummering, som blot gentager det, læseren allerede har læst.
En god slutning behøver ikke at lukke alt. Den kan pege tilbage på indgangen på en ny måde, så læseren mærker, at noget har flyttet sig. Men den må aldrig lægge ord i munden på personen eller konkludere mere, end dine kilder bærer.
Gå selv igennem de sidste tre afsnit og spørg, om du ville savne dem, hvis de blev skåret væk. Hvis ikke, er slutningen måske allerede nået tidligere i teksten.
- Hvad skal læseren tage med sig?
- Går slutningen længere, end kilderne tillader?
- Ville du savne de sidste afsnit?
Se på citater og fakta som en del af opbygningen
Opbygningen hænger sammen med, hvordan du bruger citater. Et citat er stærkest, når det står på det sted, hvor læseren har brug for personens egen stemme, ikke hvor du har brug for at slippe for at forklare. Tjek, om dine citater bærer vinklen, eller om de blot pynter.
Hold også fakta og vurdering adskilt, så læseren kan se, hvad der er dokumenteret, og hvad der er din fortolkning. Det gælder især, når du skriver om et menneske, der ikke selv har skrevet teksten. Respekt betyder her at være præcis, ikke at være mild.
Hvis du har aftalt godkendelse af citater, så planlæg tid til det. Det kan ændre rytmen i teksten, og det er bedre at opdage, før du har finpudset sproget.
- Bærer hvert citat en del af vinklen?
- Kan læseren se forskel på fakta og vurdering?
- Har du afsat tid til godkendelse?
Spørg dig selv, om du er klar til at skrive
Til sidst er der de praktiske spørgsmål. Har du nok materiale til at bære vinklen, eller mangler du endnu en kilde eller en samtale? Har du tid til at skrive, læse og rette, og kan du få en anden til at læse med inden aflevering? Et portræt, der skyndes igennem, er sjældent et godt portræt.
Spørg også, om du har ret til at fortælle det, du vil fortælle. Det er ikke en juridisk øvelse, men en etisk: Hvad vil personen genkende, og hvad vil de opleve som urimeligt? Ærlig omtale kræver, at du har tænkt over det.
Hvis du kan svare ja til de fleste punkter, er du godt på vej. Hvis ikke, er det en fin grund til at øve mere, før du går i gang.
- Er materialet nok til vinklen?
- Er der tid til at skrive og rette?
- Har du tænkt over, hvordan personen vil læse det?
En tjekliste afgør ikke, om dit portræt bliver godt, men den gør dine valg synlige, inden du binder dig til dem. Vinkel, indgang, dramaturgi og slutning hænger sammen, og de bliver stærkere, når du har taget stilling til dem hver for sig. Brug listen som en samtale med dig selv, og vend tilbage til den, hver gang et portræt gør dig i tvivl.
Sofie Brandt
Underviser i kildekritik og etikSend os en besked
Pr. e-mail: [email protected]